Hold og kurser
Yoga for gravide
YOGA FOR GRAVIDE
Opstart igen til April 2021
MAX 10 deltagere
TIRSDAG KL. 19.15-20.30
OPSTART: April 2021 I ALT 6 gange
STED: Hjerting Hus, 6710 Esbjerg
BETALING: 799 kr. for et forløb. BETALES PÅ DAGEN VIA MOBILPAY
TILMEDING TIL 31 12 09 07 SMS ELLER MAIL FYSLINE@HOTMAIL.COM - først til mølle princip.
(skriv gerne hvor langt du er i graviditeten, navn og telefonnummer)
Retningslinier ift. COVID- 19: Jeg har sprit med. Det forventes at du ikke møder op hvis du føler dig det mindste syg. Derudover er det stadig vigtig at holde afstand og vi må desværre ikke opholde os sammen i yogasalen efter endt time.
Medbring egen måtte, egen drikkedunk og tøj du kan bevæge dig i;)
Du kan købe din egen Bolster (yogapude) og øjenpude enten via webshoppen eller komme i klinikken på Kuffen 54 og hente det. (det er ikke et krav for at være med, men muligheden er der).
At være gravid er en meget vigtig periode i dit liv.
Hvornår kan du begynde til gravid yoga?
Du kan lave gravid yoga hele din graviditet igennem og det er ikke for tidligt eller for sent at gå i gang med yoga, 80 % af mine deltagere har aldrig prøvet yoga før. Prøv at tænk på at i starten af din graviditet dannes der optil 100.000 nerveceller i minuttet ved dit lille barn man kan sige, at jo før dit barn lærer yoga, jo bedre.
Gravid yoga er blide bevægelser der nænsomt gør dig parat til din kommende fødsel. Du lærer hvordan du mestre dine veer ved hjælp af det rette åndedræt.
De blide bevægelser kan alle være med til, også på trods af bækkenløsning, der vil blive taget hensyn til dig hvis du eventuelt har smerter.
Derudover vil der også være fokus på styrke, balance, koordination og mental styrke til fødslen og det kommende liv som mor. Vi vil også komme til at tale om smertelindring under fødslen og du vil få en introduktion til den ældgamle metode REBOZO.
Yogastillinger er fødestillinger
Yogastillinger er fødestillinger så når du er i gang med din fødsel vil din krop huske på stillingerne vi har gennemgået og du vil føle tryghed i de stillinger, fordi du har prøvet dem før. Du lærer hvilke hvilestillinger der er gode for dig.
Yoga som et pusterum
Yoga stilner sindet, det er et pusterum i en travl og hektisk hverdag. Yogasalen er et sted hvor du har dit eget space, det er også et sted, hvor du kan mødes med andre der har det ligesom dig. Det skal være et rart sted at komme og vi skal kunne dele forskellige ting med hinanden, det er vigtigt for mig som gravid yogalærer at skabe et trygt rum for alle.